Gå til produktoplysninger
1 af 1

Det Poetiske Bureaus Forlag

Tereza

Tereza

Normalpris 200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 200,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Fredy Germanos

Format: Paperback

Sprog: Dansk

ISBN: 9788793871236

Højde: 168 mm

Bredde: 108 mm

Antal sider: 424

Udgivelsesdato:

Fredy Germanos (1934-1999) er kendt som en af de store græske tv-journalister og kulturpersonligheder. Der findes en herlig anekdote om ham, at da han skulle interviewe John F. Kennedy til græsk tv, opdagede han en digtsamling af en af de græske lyrikere på præsidentens reol, hvorfor store dele af interviewet kom til at handle om poesi i stedet for politik. 

I dokumentarromanen Tereza, et projekt inspireret af Melina Mercouris, som bogen er dedikeret til, søger han sporet efter en navnløs græsk kvinde fra Thrakien der i et par år i starten af 1920’erne satte Europa på den anden ende før hun næsten gik til under Katastrofen i Lilleasien. Gennem denne kvinde, Terezas møder med alle tidens store kulturpersonligheder, tegner Fredy Germanos et storslået, humoristisk og til tider tragisk billede af den internationale kultur i det 20. århundredes første halvdel – med Tereza, hendes onde stedmor Sarah Bernhardt, hendes elskere Ernest Hemingway og Gabriele d’Annunzio, og hendes onkel, våbenhandleren Basil Zaharaff i centrum.  

Romanen bevæger sig omkring et før og et efter den brutale tyrkiske fordrivelse af grækerne fra Lilleasien i begyndelsen af 1920’erne, en brutal etnisk udrensning som imidlertid førte til det moderne, demokratiske Tyrkiets dannelse, det Tyrkiet, som i disse år atter er under nedbrydning.  

"For hundrede francs i timen var hun nødt til at gøre, hvad malerne bad hende om: Klæde sig af og klynke. Nå, det går jo nok, tænkte hun. Picasso kunne såmænd godt have fundet på at hente en tyrker ind til at stå over hende i færd med at knappe bukserne op. 'Én gang til!' sagde Picasso. Han fik hende til at klynke fem-ti gange, før han sagde, at nu var det nok. Hun vidste godt, at for Picasso var hendes klynken som at lytte til Bach. 'Udmærket,' sagde maleren og tørrede hænderne i en klud. 'Jeg tror, den er hjemme.' 'Kan jeg klæde mig på nu?' spurgte Tereza. Picasso hørte hende ikke. Han stod og betragtede staffeliet helt henført af sit eget værk.”

Denne scene i Picassos atelier er et i en række tableauer i en roman, der ligesom Virginia Woolfs "Orlando" bevæger sig fra sted til sted med genkomne personer i nye omgivelser.

Fredy Germanos er ikke oversat til engelsk og så vidt vides kun til fransk og russisk, foruden nu også til dansk. "Tereza" er femte udgivelse af moderne græsk litteratur i serien Bureauets Lommebibliotek.
Se komplette oplysninger