Gå til produktoplysninger
1 af 1

Forlaget Etcetera

Skriften som kniv

Skriften som kniv

Samtaler med Frédéric-Yves Jeannet

Normalpris 229,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 229,95 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Annie Ernaux

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788793316294

Højde: 207 mm

Bredde: 135 mm

Antal sider: 162

Udgivelsesdato:

NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022

”Jeg tilfører litteraturen noget hårdt, noget tyngende, noget voldeligt ligefrem, noget, der knytter sig til livsvilkårene og til sproget i den verden, der, indtil jeg fyldte atten, var den eneste verden, jeg kendte, en arbejder- og landbrugsverden. Altid noget virkelighedsnært. (...) Jeg føler, at skrivningen i mit tilfælde, i min situation som social afhopper, er det, jeg bedst kan bidrage med, som en politisk handling og som en ′gave′.”


Igennem et års tid korresponderede Annie Ernaux og litteraten Frédéric-Yves Jeannet om Ernaux’ forfatterskab. Det blev til en række refleksioner over en skriftlig praksis, der begyndte for mange år siden og bl.a. har udmøntet sig i romanerne Min far, Kvinden, Årene og Pigen fra ’58 – refleksioner over skriften som en kniv, eller et våben, der skærer
ind til tingenes kerne.

Skriften som kniv tegner hermed et portræt af en forfatter med et stærkt socialt og politisk engagement, der allerede som barn var opslugt af at læse og gennem bøgerne blev klogere på verden uden for forældrenes købmandsbutik.

RELIEF
 er Etceteras nye serie for nonfiktion. Her udgiver vi både helt nye og lidt ældre tekster, der vækker til eftertanke og sætter den tid, vi lever i, i relief.

Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer i sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. I disse år får Annie Ernaux desuden stor opmærksomhed i udlandet. I 2022 blev hun tildelt den mest prestigefyldte litteraturpris af dem alle, Nobelprisen i litteratur.

Frédéric-Yves Jeannet (f. 1959) er forfatter og lektor i litteraturvidenskab. Han har franske rødder, men har de sidste mange år boet rundt omkring i verden, bl.a. i Mexico City og New York. Ud over en række romaner er Frédéric-Yves Jeannet også forfatter til flere samtalebøger med franske forfattere.
Se komplette oplysninger