Gå til produktoplysninger
1 af 1

Museum Tusculanums Forlag

Show-Bix &

Show-Bix &

Per Højholts mediebevidste praksis

Normalpris 275,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 275,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Morten Søndergaard

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788763540742

Højde: 246 mm

Bredde: 173 mm

Antal sider: 224

Udgivelsesdato:

I 1968 etablerer digteren Per Højholt (1928-2004) den eksperimenterende og tværkunstneriske gruppe Show-Bix i et samarbejde med fotografen og billedkunstneren Poul Ib Henriksen og komponisten og elektronmusikeren Gunner Møller Pedersen. Gruppen eksperimenterer med digtningen og videreudvikler den i en performativ og mediebevidst retning. De rejser rundt i Danmark vest for Storebælt og besøger gymnastiksale, forsamlingshuse og folkebiblioteker, hvor de opfører deres eksperimenterende og genrenedbrydende shows, såkaldte ”stykker”, indtil gruppen opløses i 1971.

 

Show-Bix & Per Højholts mediebevidste praksis er den første samlede behandling af Per Højholts mediebevidste praksis og af Show-Bix, der har været stort set ubeskrevet indtil nu. Bogen er et vigtigt og originalt bidrag til Højholt-forskningen.

 

Morten Søndergaard viser, hvordan Show-Bix blev afgørende for udviklingen af Højholts kunstneriske praksis efter 1967, og at hele Per Højholts produktion efter 1967 med fordel kan ses ud fra en mediebevidst poetik, der involverer performative elementer, udforskning af kunstens kommunikation med publikum og punkteringer af alle forventninger til kunst i det hele taget – ikke mindst af litteraturens og poesiens egne genrer og rammer: Forfatterrollen bliver for Højholt mediebevidst og performativ, hvilket også kommer til udtryk i de folkekære Gitte-monologer.

 

Bogen er illustreret med dokumentation af og originalmateriale fra Højholts og Show-Bix’ værker fra 1968-1971, hvor gruppen gik i opløsning, både via farvegenoptryk af manuskripter, billeder og partiturer samt dvd-gengivelser af film og lyd.

 

Morten Søndergaard, cand.mag., ph.d., lektor i Interaktiv Mediekunst ved Institut for Kommunikation, Aarhus Universitet og tidligere museumsinspektør ved Museet for Samtidskunst i Roskilde. Medredaktør af flere antologier, bl.a. MELLEM ØRERNE – PERformer HØJHOLT. Mediekunst 1967> (Informations Forlag, 2004). Forfatter til en lang række artikler om moderne kunst.

Se komplette oplysninger