Gå til produktoplysninger
1 af 1

Gyldendal

Samlede skuespil / bd. 3

Samlede skuespil / bd. 3

Richard II / Købmanden i Venezia / Henry IV, 1-2 / Stor ståhej for ingenting / Henry V

Normalpris 349,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 349,95 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: William Shakespeare

Format: Indbundet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788702144253

Højde: 228 mm

Bredde: 152 mm

Antal sider: 656

Udgivelsesdato:

Bind 3 af Shakespeares Samlede Skuespil i Niels Brunses nyoversættelse indeholder først og fremmest de fire kongedramaer, der handler om Englands stormfulde historie fra Richard II til Henry V. Mellem de to skuespil, der bærer disse kongers navne, ligger de to dele af Henry IV, som ikke mindst er berømte for figuren Sir John Falstaff, den tykke, umoralske og grandiost morsomme ridder. Falstaff er en af Shakespeares mest uforglemmelige skikkelser og måske den mest berømte næst efter Hamlet.
Desuden rummer bindet Købmanden i Venezia, et mangefacetteret stykke, hvor den romantiske kærlighedshistorie mellem Bassanio og Portia blandes ind i historien om den foragtede jøde Shylock, der er træt af at blive hundset og hånet og glæder sig, da tilfældet giver ham en chance for at hævne sig på de kristne – men som må se sig overtrumfet af den intelligente Portia, forklædt som dommer.
Det sjette skuespil i samlingen er komedien Stor ståhej for ingenting, den elegant og let komponerede fortælling om Beatrice og Benedikt, der nærmest bliver narret til at forelske sig i hinanden (selv om de nok ikke har så meget imod det). Kontrasten til deres kærlighed er forholdet mellem Hero og Claudio, hvor Claudio narres til at forstøde Hero foran selve alteret ved deres bryllup – men også den historie når ad kringlede omveje til en lykkelig slutning.

Se komplette oplysninger