Lindhardt og Ringhof
Samlede noveller (inkl. 5 nye noveller)
Samlede noveller (inkl. 5 nye noveller)
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Katrine Marie Guldager
Format: Indbundet
Sprog: Dansk
ISBN: 9788711375945
Højde: 216 mm
Bredde: 139 mm
Antal sider: 447
Udgivelsesdato:
Samlet udgave af Katrine Marie Guldagers fremragende novellesamlinger "København", "Kilimanjaro" og "Nu er vi så her". De tre samlinger er bundet sammen på smukkeste vis, som om de fra starten var tænkt som en trilogi.
Som noget nyt er der tilføjet fem noveller, der ikke tidligere har været udgivet. Desuden har litteraturkritikerne Poul Erik Tøjner, Thomas Bredsdorff, Maria Bierbaum Oehlenschläger og May Schack bidraget med hver sit præcise, analyserende og fortolkende efterskrift til gymnasieelever og andre interesserede.
KØBENHAVN: „Et skævt blik på myrelivet i storbyen, hvor folk piler frem og tilbage i færd med hver deres gerninger. Man læser den i ét hug. Og så starter man forfra." – Berlingske Tidende
KILIMANJARO: „Sammenstødene mellem forskellige virkeligheder er flere steder i denne samling sammenstødene mellem mand og kvinde … med kloge Guldager i fortællestolen." – Information
NU ER VI SÅ HER: „Mesterlig novellesamling fra Guldager. En stribe velkomponerede fortællinger om at forholde sig til den familie, man er et produkt af." – Politiken
Katrine Marie Guldager (født 1966) er cand. phil. og uddannet fra Forfatterskolen. Har udgivet romaner, noveller, digte og børnebøger. Aktuel med den anmelderroste slægtskrønike, der begyndte med Ulven.
