Oxford

Siddende ved højbordet på et typisk Oxford-college tiltrækker den unge lærer Clare Bayes sig alles blikke. Ikke mindst på grund af hendes besnærende udskæring. Det mest interesserede blik tilhører den spanske gæstelærer, indbudt som gæst ved denne lejlighed. Og som det nu engang går, indleder de to et forhold bag om ryggen på Clares mand. Hvor spanieren gør sig store anstrengelser for at dække deres spor, er Clare anderledes ubekymret og sløset – og det på et universitet, hvor sladder og intriger er dagens orden og hvor et enkelt ord kan lægge et menneskes professionelle karriere i ruiner. Det er denne affære mellem den forsigtige sydeuropæer og den mere flagrende engelske kvinde, der er den røde tråd igennem dette mesterlige billede af livet i Oxford – i en roman som er et på en gang morsomt og stærkt ironisk, men også kærligt portræt af lærerstaben med dens mere eller mindre sære medlemmer.

Den spanske romanforfatter Javier Marías tegner et uforglemmeligt portræt af en dyster by, hvor alle er utro, alle er spioner, alle er besatte af erindringens ritualer – eftersom alle bærer på mørke hemmeligheder, fængslede i samme voldsomme fortid. Marías har et formidabelt blik for, hvordan vi røber de svagheder og lyster – det begær – vi helst vil skjule. Han er en mester i at afdække og blotlægge. Men hverken humoren eller samtidsspionagen kan skjule at Oxford dybest set er en fordunderlig, vemodig balade om en forbudt og utilladelig kærlighed.