Kallocain

Kemikeren Leo Kall bor med sin kone og to ud af deres tre børn i Kemistad nr. 4 iVerdensstaten, landet, der beskrives i Karin Boyes dystopiske roman Kallocain. Deres ældste barn er fyldt otte og er derfor flyttet fra familien og bor i en børnelejr. Verdensstatens hemmelige politi er overalt, staten ejer menneskene, og selv i familiens lejlighed er der ”politiøjne”, der holder opsyn. Det eneste staten ikke har kontrol over, er indbyggernes inderste tanker og drømme: Det ændrer sig, da Leo Kall opfinder Kallocain.

Kallocain er et sandhedsserum, der får folk til straks at fortælle deres inderste, mørkeste hemmeligheder. Kemikerne begynder med politiets assistance at afprøve stoffet, og alle, der får et skud Kallocain, fortæller straks, at de hader Verdensstaten, at de altid er bange, at de drømmer om en anderledes verden. Alle ryger de i fængsel eller henrettes. Leo Kall bliver prist og er glad, men i takt med at han hører flere og flere fortælle om deres store frygt og had, krakelerer hans facade som en loyal partisoldat – han er også bange. Og han spekulerer altid over, hvad det er for en hemmelighed, han kan se spille i sin kones øjne.