Museum Tusculanum

Jødeaktionen oktober 1943

Jødeaktionen oktober 1943

Forestillinger i offentlighed og forskning

Normalpris 200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 200,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Sofie Lene Bak

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788772896519

Højde: 229 mm

Bredde: 158 mm

Antal sider: 198

Udgivelsesdato:

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 besluttede den tyske besættelsesmagt at udvide den såkaldte ´Endlösung´ til også at omfatte Danmark. I de følgende uger blev godt 7000 eller 95% af de danske jøder bragt i sikkerhed i Sverige. Begivenheden, der markerede frihedskampens første store sejr, repræsenterede det danske folks bratte opvågen og blev allerede i samtiden fremhævet som et ubegribeligt lys i Holocausts trøstesløse mørke.

Forfølgelsen af de danske jøder - forestillinger om oktober 1943 i forskning og offentlighed fortæller om den rolle begivenheden har spillet i efterkrigstidens historieskrivning og offentlighed, og viser hvordan den storstilede redningsaktion i mange år stod som et urørligt trofæ i hvis stråleglans man kunne pleje nationale og internationale interesser. I Danmark havde historikerne ikke lyst til at pille ved myten om den heroiske danske modstand, og de få der gjorde, trængte ikke igennem offentligheden, som nægtede at give slip på den romantiserede fortælling. I udlandet fejrede man aktivismen, den sunde danske mentalitet og undtagelsen fra Europas passivitet og kollaboration.

Først med de seneste års generationsskift i dansk forskning er centrale og sejlivede elementer i traditionen for alvor blevet udfordret og revideret i en række bøger, der har givet anledning til stor debat. Sofie Lene Bak slutter af med at diskutere konflikterne og perspektiverne for en forskning, der har overvundet sin berøringsangst og ikke længere er bundet af hensyn til myter, men til gengæld risikerer at distancere sig stadig mere fra den almindelige offentlighed.
Sofie Lene Bak, født 1973, cand. mag., er Ph.d.- stipendiat på det Kgl. Bibliotek.
Se komplette oplysninger