Hun bryder sig langsomt om hunde

“Det bliver forår, og vi snakker om knopperne på træerne. Jeg siger, at nogle træers knopper springer senere ud end andre, du siger, at du ikke ved noget om blade og kviste. Jeg ringer til min mor i weekenderne, for ligesom at overbevise hende om, at alt er okay. Jeg ved ikke, hvorfor hun altid er så bekymret. Hun ringer tit og fortæller at hun har haft en mareridtsagtig drøm om mig, det er noget med, at jeg er en lille pige igen og har glemt min madpakke. Da jeg var mindre drømte jeg tit om min mor. Jeg drømte at jeg sov i mine forældres seng, og vågnede, så stod min mor for enden af sengen og var selv et barn.”

Hun bryder sig langsomt om hunde er en samling korte, fortættede prosatekster om en ung kvinde, der skal til at stå på egne ben. Lige under overfladen lurer følelsen af isolation, selvtab og uegentlighed.