Gå til produktoplysninger
1 af 1

UDVALGTE EVENTS

Forfattersamtale: JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Signe Kierkegaard Cain

Forfattersamtale: JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Signe Kierkegaard Cain

Normalpris 40,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 40,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.
Tilmelding

Detaljer

Forfatter:

Format:

Sprog:

ISBN:

Højde:

Bredde:

Antal sider:

Udgivelsesdato:

Event: Forfattersamtale: JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Signe Kierkegaard Cain

Tid: Torsdag 2. oktober kl. 17-18.
Sted: Thiemers Magasin i Tullinsgade 24, Vesterbro

Kom og hør JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Signe Kierkegaard Cain i en samtale om parforholdets plads i en skør verden - med udgangspunkt i deres nye bøger, langdigtet "Bevægelse væk" og digtsamlingen "Grundskyld". Det er ærlige og rå digte, som tør at ruske lidt i skidtet, så vi måske kan blive bedre til at feje op efter os selv.

Musiker og forfatter, JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen, og forfatter Signe Kierkegaard Cain læser op og starter en åben samtale om parforhold. I en tid, hvor alting buldrer og brager, har vi brug for relationer og nærhed, men er den romantiske og seksuelle kærlighed altid det bedste udgangspunkt for en familie? Og hvorfor insisterer vi på, at et forhold er mislykket, fordi det slutter?

JOMIs “Bevægelse væk” er et langdigt, der undersøger vores ansvar i den patriarkalske familie- og samfundsstruktur, og hvordan vi ødelægger vores relation til os selv, andre og verden/naturen, hvis vi ikke formår at kortlægge transgenerationel undertrykkende læring. Lektørudtalelsen er landet og lyder bl.a.: "Et umiskendeligt musikalsk og sanseligt værk / indhold og form hænger virkelig godt sammen / skal helst læses i sin helhed/anbefales til alle digthylder". Læserrespons har været drøn alvorlig og morsom med udtalelser som "Det er en bog, der får kvinder til at forlade deres mænd", og “Langdigtet er den diametrale modsætning til Lars Lilholts sang Kald det Kærlighed”.

Signe Kierkegaard Cains ”Grundskyld” handler om ægteskab og ejerskab. Om alle de ting og al den ejendom, der bliver købt i parforholdets, i kernefamiliens navn. Om det absurde i at eje en have og træerne i den. Om to mennesker, der vælger at holde op med at være kærester, men stadig er gift og bor sammen med børn, hund, en mudret græsplæne, aflagte krykker, havens fugle, lyden af drønende fly på himlen og et realkreditlån. Uden løftede pegefingre, men i erkendelse af hvor svært det kan være at vælge andre veje, kaster Signe Kierkegaard Cain et (selv)kritisk blik på Generation X, der har sikret sig friværdi og fortsat tidligere generationers tendens til at skabe familier på vækstens præmisser.

Begge bøger udkommer på det strukturaktivistiske mikroforlag, Rebel with a Cause. 

Signe Høirup Wille-Jørgensen
Født 1974. Komponist, sangskriver og forfatter. Har en alsidig karriere under kunstnernavnene JOMI eller Jomi Massage og har en baggrund i støjrock-orkestret Speaker Bite Me. Har en Dannebrogsburka hængende på Rockmuseum, har udgivet over 20 albums og er komikerparret Ditte & Louises hofkomponist. JomiSigne debuterede som forfatter med "Priktegning over et år" på Asger Schnacks Forlag i 2018. 

Signe Kierkegaard Cain
Født 1976. Forfatter til digtsamlingen "Grundskyld" (udkommer på Rebel With a Cause 4. september 2025), romanen "Søkvinden" (Vild Maskine, 2021), debatbogen "Det handler ikke om lykke" (MØLLER, 2013) samt digte og prosa i forskellige antologier og tidsskrifter. Har derudover bidraget til kollektivtekster med gruppen ‘Forfattere ser grønt’, oversat bogen "Dit vilde og dyrebare liv" af Liz Jensen (Grif, 2025) og underviser i kreativ skrivning.

Som medlem og trubadur af Thiemers Magasin er det gratis at deltage i arrangementet. For andre er der et tilmeldingsgebyr på 40 kr.

OBS: Pengene refunderes ikke ved afbud. 

Se komplette oplysninger