Gå til produktoplysninger
1 af 1

UDVALGTE EVENTS

Thiemers' skrivekreds i Thiemers Kaffebar

Thiemers' skrivekreds i Thiemers Kaffebar

Normalpris 235,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 235,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter:

Format:

Sprog:

ISBN:

Højde:

Bredde:

Antal sider:

Udgivelsesdato:

Thiemers' skrivekreds i Thiemers Kaffebar

Dato: 10 uger fra og med onsdag d. 3. april, alle onsdage fra 17-20. 

Sted: Thiemers Kaffebar, Valby Langgade 30A, 2500 København 

Skriver du i smug? Har du noter på din telefon, du aldrig bruger til noget? Er du begynder eller gået i stå, ung som ældre, så er Thiemers’ nye skrivekreds måske noget for dig.

Thiemers’ skrivekreds er for dig der skriver, men mangler nogle nye at skrive, spare og drømme med. Målet er hverken forlagsmøder eller bogsalg, men at samle en gruppe af motiverede skrivende mennesker, der giver hinanden feedback og arbejder med den skrivende proces i inspirerende omgivelser. 

 

Rent praktisk vil skrivekredsen mødes hver onsdag fra 17-20 i Thiemers Kaffebar på Valby Langgade. Her vil vi læse og give kritik på hinandens selvskrevne tekster, og ellers dele erfaringer, skriveøvelser og inspirationskilder. Skrivekredsen kommer til at forløbe over 10 uger fra og med onsdag d. 03/04. Det koster 235 kr. om måneden i tre måneder.

Som afslutning vil vi lave en fælles skrivedag og dernæst oplæsning for familie og venner i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24. 

 

Der er plads til 10 deltagere pr skrivekreds. Ved afbud vil holdet blive fyldt op fra ventelisten, så der altid er sikret min. 8 deltagere.

Hvert medlem af skrivekredsen får minimum 3 læsninger undervejs i forløbet, hvor en tekst vil blive læst og analyseret af de andre deltagere.

Det er vigtigt, at alle får lige mulighed for feedback og videreudvikling af sine tekster, hvorfor skrivekredsen helst skal bestå af en fast gruppe deltagere.

Det er vigtigt, faktisk afgørende, at alle oplever skrivekredsen som et rummeligt, hyggeligt og ikke mindst trygt rum at dele sine tekster i. Alle deltager på lige fod med hinanden, uanset køn, etnicitet, seksualitet, alder og skriveerfaring.  

 

Om skrivekredsen

Thiemers’ Skrivekreds drives og faciliteres af Julius Sort, der til tider også er at finde bag den røde Ferrari af en kaffemaskine i Valby. Julius skriver selv poesi og prosa, og har været en del af Thiemers siden 2023. Julius har arbejdet med tekstlæsninger på Gladiators Forfatterskole, i Poesiens hus, på American University of Paris samt på Testrup Højskoles skrivelinje. 

Julius har et klart ønske for skrivekredsen: 

”Jeg håber på at skabe nogle ærlige, nysgerrige og håbefulde samtaler om, hvad skriften kan og gør ved os, og desuden lære en masse andre skrivende mennesker at kende."

 

Forløbet koster 235 kr. om måneden i de tre måneder det varer. Melder man sig til skrivekredsen er man forpligtet til at betale de tre måneder ud. 

OBS: det er vigtigt at markere feltet "Bliv medlem" når varen lægges i kurven - ellers trækkes de 235 kr. ikke automatisk.

 

Ønsker man at betale hele forløbet af én omgang er dette også muligt. Kontakt os på info@thiemersmagasin.dk, så finder vi ud af det.

OBS: Penge refunderes ikke ved afbud

Se komplette oplysninger