UDVALGTE EVENTS
Thiemers Magasin X REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer: Årene
Thiemers Magasin X REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer: Årene
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter:
ISBN:
Antal sider:
Udgivelsesdato:
EVENT: Thiemers Magasin X REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer: Årene af Annie Ernaux
Tid: Mandag d. 16. februar kl. 18.30-19.30
Sted: Thiemers Magasin i Tullinsgade 24, Vesterbro
Tidspunkt: Mandag d. 16. februar kl. 18.30-19.30.
Teaterchef for REPUBLIQUE/REVOLVER Rikke Hedeager og skribent ved Information og foredragsholder Matthias Dressler-Bredsdorff i samtale om Årene. Derudover vil skuespiller Christine Albeck Børge fra ÅRENE læse op fra bogen.
Matthias Dressler-Bredsdorff vil give et rids i Annie Ernaux’ forfatterskab med særligt fokus på Årene. Teaterchef Rikke Hedeager vil fortælle om forløbet ”fra bog til forestilling” i forbindelse med forestillingen ÅRENE, der har premiere 19. februar 2026, og som spiller frem til 28. marts 2026.
Baseret på nobelprisvinder Annie Ernaux’ mesterværk
I ÅRENE følger vi på én og samme tid en række personlige erindringer og en samfundsmæssig udvikling. Klinisk skarpt og uden sentimentalitet tager fortællingen os med på en begærsberetning, der spænder fra opdagelsen af jegets klitoris, et seksuelt overgreb, en ulovlig abort, et moderskab og en affære i en moden alder.
Annie Ernaux’ fortælling er meget mere end en selvbiografi – det er et portræt af en hel generation – hvor hendes ekstreme sensibilitet over for virkeligheden gør, at hun kæder det individuelle liv sammen med tidsånden, forbrugersamfundet, krige og katastrofer og politiske bevægelser i tiden.
På scenen kan ses fem af de allerdygtigste skuespillere fordelt med et spænd på over 50 år, for på den måde at kunne skabe et kollektivt selvportræt af livet i Vesten i årene mellem 1941 og 2006. Uanset, hvor i det tidsrum man er født, vil man kunne føle sig set, genkendt og anerkendt i Ernaux’ på samme tid folkelige, intime og humoristiske perspektiv.
Thiemers Magasin og REPUBLIQUE/REVOLVER vil det kommende år samarbejde om fem forestillinger, der bygger på litterære værker: MOBY DICK, DØDEN I VENEDIG, ÅRENE, FUGLENE og CRIP.
Tilmeldingsgebyr 60 kr. medlem/Trubadur halv pris 30 kr.
OBS: Pengene refunderes ikke ved afbud.
