SPRING 50. Frihed og krise

Vi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer.  Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgs­målet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? 

Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring.