Forlaget mellemgaard

Slænget og kærlighedens pris

Slænget og kærlighedens pris

Normalpris 159,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 159,95 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Kim Risør

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788776086442

Højde: 221 mm

Bredde: 152 mm

Antal sider: 166

Udgivelsesdato:

På overfladen af den midtjyske højderyg er alt som sædvanlig den rene idyl  –  indtil der tages et spadestik dybere i Huleby. Den frustrerede influencer Fessor – mindre kendt som Frederik – har ikke kun sjælekvaler, men rammes af korporlige udfordringer og har brug for hjælp. Rockergruppen Westpower oplever til gengæld en vældig medvind fra vest, og lovens lange arm må træde til med kampvilje i en tilsyneladende evindelig krig. Mange huleboere har deres hyr med rockerne, der får mere og mere magt, og eftersom lovens lange arm tydeligvis ikke er stærk nok, må Dunner lægge arm mellem det gode og det onde for at beskytte sine kære.

Uddrag af bogen 
Der var kommet et helt samfund i samfundet, det var der ingen tvivl om i Huleby, og Westpower havde magten i det skjulte. Sorte penge og stoffer florerede, visse aftaler blev honoreret under hånden, og de blev overholdt, for ellers vankede der dummebøder. Og borgerskabet, kirken og ordensmagten tolererede det meste. Selv militæret i Oksbøl, der formentlig uden problemer kunne invadere en mindre landsby i Kaukasus – hvilket de konstant øvede sig på – blev holdt på behørig afstand af det betændte miljø. Man skulle jo nødig komme til at krænke nogen. Sådan var den almindelige opfattelse af situationen blevet i Huleby, og Dunner var ved at få et føl. Det var ellers ret usædvanligt for en kvægavler, men ikke desto mindre tilfældet. Der var efter hans mening aldrig nogen, der bekæmpede ondets rod for alvor, og desværre var det tydeligt for ham, at Westpower for alvor var blevet en byrde for samfundet, efter at Brian Banke Christensen var kommet ud af spjældet.                 

Om forfatteren 
Kim Risør er en nysgerrig livsnyder, og han ser gerne udefra på livet, menneskeheden – og på så meget andet – med en kærligt ment, ironisk distance. Ambitionen er at levere god underholdning lige fra hjertet til læseren – og lidt at reflektere over også. I den humoristiske serie om Slænget er satiren i højsædet i de handlingsmættede historier, der bestemt ikke er kedelig læsning.
Se komplette oplysninger