Natsværmer

”Nu stopper du altså lige,” halvråber jeg, så det runger i spisesalen. ”Hvad, hvis de kommer igen?” Jeg lyser rundt for at se, om mit råb har tiltrukket natsværmere.
”Det er sgu da derfor, vi skal ud herfra i en fart.” Han fortsætter ufortrødent.
”Hvad så med de andre? Loui og Viola. Har du set dem?” Jeg svinger lommelygten og giver ham et ordentligt rap over hånden med den.
Han slipper straks mit håndled og standser endelig. Han vender sig og glor på mig med et vredt blik.
”Nej. Og jeg kommer heller ikke til at lede efter dem. Hvis du vil lege helt, Dagmarmus, og dø sådan, så gør du bare det. Men det bliver uden mig.”

Dagmar spiller ”Flaskehalsen peger på” sammen med tre venner. Det er en leg, de har leget gennem længere tid, og udfordringerne er gradvist blevet værre.
Selvom hun har allermest lyst til at sige fra, da flasken peger på hende, ender hun med at drage mod den forladte og megaskumle højskole, Tumløse, for at overnatte dér.
Det bliver en nat, hun aldrig kommer til at glemme …
Hvis hun altså overlever …