Mormors bog
Mormors bog
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Susanne Thorbek
Format: Paperback
Sprog: Dansk
ISBN: 9788778878236
Højde: 245 mm
Bredde: 170 mm
Antal sider: 0
Udgivelsesdato:
Kvinders kampe for kærlighed i tre generationer
Kvinde- og kønsforsker Susanne Thorbek fortæller i Mormors bog om sin families kvinder i tre generationer, der alle har levet i tider med store samfundsforandringer.
Hendes mormor, Halvduzine Ellen Nielsen, blev født i 1879 og oplevede industrialiseringen og i dens kølvand strømmen ind til de større byer, især København. Det gik hende bedre end de fleste – født som sjette barn ud af 11 i en fattig landbofamilie i Vendsyssel kom hun som 18-årig til København som pige i huset og blev senere gift med en øK-direktør. »Også følelsesmæssigt var tiden turbulent. Kvinders seksualitet var farlig og tabu, min mormors fødsler hårde og langvarige, og glæden ved erotik svær at finde«, fortæller Susanne Thorbek. I et aldrig udgivet romanmanuskript beskrev mormoren kvinders angst, vrede og skam ved seksualitet og nære forhold.
Susanne Thorbeks mor, født i 1910, levede i 1930’erens krise med kulturradikalisme, anti-nazistisk kamp og modstand mod besættelsen. »I sin ungdom knyttede hun og min far sig til venner og seksualpolitiske bevægelser. Hun bevarede livet igennem idealer, der uanset skilsmisse og fattigdom gjorde, at hun kunne nyde livet og være til hjælp for andre i hverdagen«, siger Susanne Thorbek.
Susanne Thorbek selv levede som ung og uerfaren pige under den kolde krig med stalinisme i København og Moskva samt mange danske konflikter. Hun oplevede også kvinders manglende selvbestemmelse, men slap langt lettere gennem en abort, fordi hendes mor havde gode kontakter og viljen til at hjælpe. »Jeg oplevede også på min krop en ulovlig abort og undrede mig over, at aborter var ulovlige – for næsten alle kvinder, jeg kendte, havde enten selv fået abort eller havde en veninde, som havde gjort det«.
Mormors bog henvender sig til alle, der er interesseret i historier om kærlighed, konflikt og krig i tre generationer – 100 år, hvor den store verden ændredes af industrialisering, verdenskrige og kold krig, og den lille verden ændredes af kampe for kærlighed, seksualitet og frigørelse.
Dr.phil. Susanne Thorbek har været lektor i kvinde- og kønsforskning samt internationale relationer ved Aalborg Universitet 1988-2001. Hun har bl.a. skrevet bøgerne Slumkultur og køn og Transnational Prostitution samt digtsamlingen Nysprog.