Martinus' filosofi kort fortalt

Ifølge Martinus er livet på Jorden kun er et lille udsnit af verdensaltets uendelige mange livsformer. Alt liv er en udfoldelse af den evige Guddom, som er alkærlig, alvis og almægtig. De levende væsener i tilværelsen er alle udødelige, eftersom de har rod i Guddommens eget væsen. 

Menneskenes tilværelse på Jorden er en videreførelse af mineralriget, planteriget og dyreriget på vej mod gudsriget. De nuværende mennesker er under forvandling fra dyr til menneske dvs. til et ”rigtigt” menneske, som er alkærligt ligesom dets guddommelige ophav. Denne forvandling strækker sig overmange tusinde år og omfatter alle de mennesker, som har levet på Jorden. Det er muligt, fordi hvert menneske er udødeligt og har talrige liv til sin forvandling (reinkarnation). Om ca. 3000år vil alle mennesker være genfødt som rigtige mennesker og gudsriget dermed opstået. 

De mørke tilstande, som hersker i menneskeheden på Jorden i disse år er en gammel kulturs undergang og en ny kulturs allerførstedaggry. Mørket i menneskers skæbne er en nødvendigerfaringsdannelse for at kunne skabe lyset.