thiemersmagasin
Læsekreds i Thiemers Magasin: Spøgelseshistorier
Læsekreds i Thiemers Magasin: Spøgelseshistorier
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter:
Format:
Sprog:
ISBN:
Højde:
Bredde:
Antal sider:
Udgivelsesdato:
Tid: Mandag 14. oktober, mandag 21. oktober og mandag 28. oktober kl. 18.00-19.30
I Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, 1618 København V
Tre mandage i oktober frem mod Allehelgen mødes vi i tusmørket og taler om bøgerne:
- 14. oktober: Glasessayet af Anne Carson (har været afholdt)
- 21. oktober: Love Looks Bleak af Ulrikke Bak
- 28. oktober: Jeg giver alt væk af Emma Rosenzweig
Hvad er det, der spøger i vores fortællinger? Hvad hjemsøger os? Hvad udfordrer spøgelset ved vores konventioner om virkelighed og realisme?
Det siges om tiden ved Allehelgen, at sløret mellem de levende og de dødes verden bliver helt tyndt. Det kan måske siges, at i litteraturen er spøgelserne altid til stede, hviskende. Vi skal sammen med spøgelserne bevæge os dybere ind i den mørke tid og blive klogere på gespenstet, gengangeren, genfærdet som figur og motiv.
Spøgelserne spøger i litteraturen nu og har altid gjort det – men hvordan?
Vi mødes kl. 18 og snakker frem til ca. 19:30. Det vil være muligt at købe varm chokolade, te og andet godt i caféen.
Læsekredsen ledes af
Ida Skibsted Cramer, der har en BFA i Litterär Gestaltning fra HDK-Valand i Göteborg.
Ida er aktiv i lydgruppen Demeters Döttrar, som i maj udkom med albummet Søndag i spejlet, og Ida underviser i perioder på Krogerup Højskole i litteratur, kunst og heksekreds.
Som medlem og trubadur af Thiemers Magasin er arrangementet gratis at tilmelde sig og for andre er der et tilmeldingsgebyr på 80 kr. samlet for de to kommende mandage.
