Kvinder, familie og formue
Kvinder, familie og formue
Studier i dansk og europæisk familie- og arveretlig historie
Normalpris
298,00 DKK
Normalpris
Udsalgspris
298,00 DKK
Stykpris
pr.
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Dübeck Inger
Format: Indbundet
Sprog: Dansk
ISBN: 9788772897615
Højde: 252 mm
Bredde: 177 mm
Antal sider: 390
Udgivelsesdato:
Kernefamilien har siden den tidlige middelalder været en grundstamme i samfundene. I Kvinder, familie og formue gennemgår Inger Dübeck formueforholdet mellem ægtefællerne og det arve- og generationsretlige forhold mellem forældre og børn fra middelalderen og frem til det 20. århundrede.
Den enkelte familie kunne gennemløbe faser, hvor den fremtrådte som kernefamilie og andre, hvor den fremtrådte som flergenerationsfamilie under samme tag, bl.a. i forbindelse med overdragelse af slægtsgården. Inger Dübeck fokuserer især på særejet og formuefællesskabet i mange variationer. Hun viser, hvordan det sene 19. og det tidlige 20. århundrede bragte store forbedringer i de gifte kvinders formueretlige forhold. Men det må ses på baggrund af at første halvdel af det 19. århundrede på væsentlige områder havde reduceret hustruens status til den mest uselvstændige siden middelalderen. Det kunne kun gå fremad. Modsat kan man allerede fra senmiddelalderen spore en tendens i den indbyrdes aftalepraksis til via ægtepagter og gensidige testamenter at sikre enkens overlevelse og mulighed for at videreføre hjemmet, en tendens der følges op i yngre lovgivning.
Inger Dübeck slutter sin bog med at udstikke nogle perspektiver på ægtefællernes og familiens indbyrdes retsrelationer i det 21. århundrede.
Den enkelte familie kunne gennemløbe faser, hvor den fremtrådte som kernefamilie og andre, hvor den fremtrådte som flergenerationsfamilie under samme tag, bl.a. i forbindelse med overdragelse af slægtsgården. Inger Dübeck fokuserer især på særejet og formuefællesskabet i mange variationer. Hun viser, hvordan det sene 19. og det tidlige 20. århundrede bragte store forbedringer i de gifte kvinders formueretlige forhold. Men det må ses på baggrund af at første halvdel af det 19. århundrede på væsentlige områder havde reduceret hustruens status til den mest uselvstændige siden middelalderen. Det kunne kun gå fremad. Modsat kan man allerede fra senmiddelalderen spore en tendens i den indbyrdes aftalepraksis til via ægtepagter og gensidige testamenter at sikre enkens overlevelse og mulighed for at videreføre hjemmet, en tendens der følges op i yngre lovgivning.
Inger Dübeck slutter sin bog med at udstikke nogle perspektiver på ægtefællernes og familiens indbyrdes retsrelationer i det 21. århundrede.