Kongesønnernes færd

Samtidig rejser Tallan – menneskedrengen, som voksede op blandt troldene – afsted fra Rayon, med håbet om en gang for alle at finde ud af, hvem der er hans forældre.   Både Bregans og Tallans rejse bringer dem i kontakt med de ætter, som de ikke har set i mange somre.   

Det er uundgåeligt, at det vil føre til aggressive konflikter, når fortidens handlinger stadig har så stor magt.   

Men er det muligt at lade tilgivelsen fylde mest? Eller er det hadet, der fremdeles kommer til at herske?

Dragens gule øjne var nu fyldt med vrede. Jeg vovede ikke at røre mig. Græsset brændte stadig, og jeg kunne mærke, at ilden nærmede sig.    

“Rejs dig!” beordrede dragen.   

Jeg rejste mig, så hurtigt jeg kunne, og jeg havde kun nået at springe få skridt væk, da den satte tænderne i mit ben. Den bed ikke voldsomt til, men jeg kunne alligevel mærke smerten fra dens tænder. Den brølede advarende, og jeg vidste, hvad den mente. Den ville indhente mig, hvis jeg forsøgte at flygte igen, og næste gang ville den ikke holde sig tilbage fra at bide meget hårdere. Jeg nikkede. Så snart den løsnede sine tænder, faldt jeg om i græsset. Blodet løb ned ad mit ben.