Kommunikaze 1000 dage i cockpittet

Martin Hall besluttede sig ved indgangen til 1998 at føre dagbog over en treårig periode, et projekt, der skulle skildre den kommende periodes arbejdsmæssige og personlige udvikling. Man følger ham under indspilningen af plader, og under samarbejdet med sin lyrik, man indvies i hans samarbejde med teaterinstruktører som Ole Bornedal og Flemming Enevold og er med, når han får sin første guldplade med Boel & Hall- successen fra 2000.



Man følger ham også på rejser til Berlin, Stockholm og London, bliver vidne til film- og videooptagelser, hører om hans bidrag til internationale udstillinger og om hans medvirken i tv- og radioshows.

Der er kommentarer til hans omgang med personer som Poul Borum, Michael Strung, referencer til fortiden med Ballet Mécanique og refleksioner over moderens selvmord - alt sammen kædet sammen med ét centralt tema, nemlig en konstant søgen efter balance i tilværelsen.

Som læser deltager man på godt og ondt i de mange kaotiske oplevelser. Man følger slagets gang fra sidelinjen, hvorfra det er både bizart, underholdende og dybt foruroligende at være tilskuer.