I lænestolens dybe stille ro

Jeg sidder nu ganske upåvirket af, at jeg skulle være påvirket af den uro, der konstant inddrager mig i det kaos, vi befinder os i.

Prøver at holde mig oprejst af tanker, der bygger op, mens tankerne konstant minder mig om den elendighed, verden har spillet sine ellers så glimrende kort til.

Prøver at vælge side, men den eneste side, jeg har lyst til at vælge, er den, jeg ligger på om natten.

Jeg er hamrende træt, men vil ikke være det, solen skinner så forbandet stærkt, det varmer – minder om barndommens tidslomme af friskhed, duften af frisk blod fra såret på knæet – to mål, en bold, simpelt, fire drenge, et band, sammenhold, koncert i ungdomsklubben – har erobret verden i samarbejde med stikkelsbærgrød med fløde.

Sådan indledes én af Michael Vesterskovs tekster i denne bog, hvor der både er erindringer fra barndommens Nordjylland, tekster fra hans store sangkatalog og eftertænksomme historier fra det liv i dagens Danmark, vi alle sammen lever.