HIROSHIMA BARNET

”Hiroshima barnet” har hele vejen igennem en tre-delt struktur og opbygning:
der er tre ledemotiver.
der er tre identitetsverdener – et jeg, et barn
ved navn Det og nogle personer.
bogens anden del har tre hovedafsnit.

Den spiller derfor på forskellige treklange næsten som i musik.

JEG – fortælleren prøver at styre og få overblik over alt dette fra sit sted og centrum, som imidlertid også er overalt.
Det bliver en rejse i personens selv-aspekter, hvor jeg'et kun er en del, men hvor spejl-refleksioner fra disse selv-aspekter åbner op for et vidtstrakt rum.
Fortælleren – personens bundethed af sin egen fødsel og tid, frembringer også en erkendelse af, at mennesket i sin udvikling uværgerligt må befinde sig i en slags barnetilstand – hvis der overhovedet skal være nogen mening !!

Sproget forsøger at være synonym med- og underbygge bogens eget udsagn som en tæt forbundet oplevelses- og værenskvalitet i sig selv.
Bogen er redebon for mulig forargelse, forvirring, fascination, forskrækkelse, fordybelse, forklaring, for........nå, ja ! De fleste afsnit begynder også med ” f ”.