UDVALGTE EVENTS
Forfattertalk: Daniela Catrileo om "Øen Chilco"
Forfattertalk: Daniela Catrileo om "Øen Chilco"
Normalpris
0,00 DKK
Normalpris
Udsalgspris
0,00 DKK
Stykpris
pr.
Inklusive skat.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter:
Format:
Sprog:
ISBN:
Højde:
Bredde:
Antal sider:
Udgivelsesdato:
FORFATTERTALK: Daniela Catrileo om "Øen Chilco" m. moderator Guillermo Camacho
Sted: Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, 1618 København
Dato: onsdag d. 25. september, kl. 18-20
Daniela Catrileo vil onsdag d. 25. september tale om sin nye roman, og første danske oversættelse, "Øen Chilco" udgivet af Aurora Boreal med moderator Guillermo Camacho.
Forlaget skriver om bogen:
Det unge par Marina Quispe og Pascale Antilaf, som har baggrund i hver deres oprindelige kultur – quechua og mapuche lafhenche – forsøger at skabe et liv sammen i hovedstaden, hvor de dog må kæmpe for deres kærlighed og mod race- og kønsdiskrimination og manglende muligheder. Mari er datter af en enlig mor og barnebarn af en peruansk kvinde, der i sin tid migrerede til et land, som viser sig at være et diskriminerende, reaktionært klasseopdelt samfund; Pascale er ligeledes mærket af sin personlige historie og sine familietraditioner på øen Chilco.
Dialogerne mellem de to er fyldt med sødme, menneskelighed og realisme og afspejler deres kulturelle og sproglige baggrund med ord på quechua og mapuche-folkets mapudungun. Bogen er således også i høj grad en hyldest til Latinamerikas oprindelige sprog og kulturer.
Den stærke, men også poetiske fortælling er på sin vis samtidig historien om de fattige, som migrerer til de latinamerikanske storbyer i en søgen efter et bedre liv, hvor alt, de finder, er elendighed, overbefolkning, arbejdsløshed og forfald. I romanen afspejles det af de begivenheder med sammenstyrtede lejlighedskomplekser, jordfaldshuller og protestaktioner, som i sidste ende får Mari og Pascale til at tage deres liv op til genovervejelse og søge tilbage til Pascales rødder på Chilco.
Daniela Catrileo
Chile, 1987. Catrileo er forfatter og underviser i filosofi. Hun har udgivet syv bøger. Hun har modtaget Santiago Municipal Literature Prize for sin poesi (2019), Best Literary Works Prize for noveller (2020) og førstepladsen i Ax: Encounter of Indigenous and Afro-descendant Cultures-konkurrencen (2020) for sit audiovisuelle værk Llekümün. Øen Chilco er hendes første bog oversat til dansk (Aurora Boreal). Daniela Catrileo er uden tvivl en markant ny stemme i latinamerikansk litteratur.
Eventet er gratis, men du skal reservere en plads.

