Gå til produktoplysninger
1 af 1

OVO press

Det skal nok gå

Det skal nok gå

Normalpris 149,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 149,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Andreas Eckhardt-Læssøe

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788793312333

Højde: 205 mm

Bredde: 138 mm

Antal sider: 96

Udgivelsesdato:

Det skal nok gå er en bog om tilbedelse og distribueret intelligens, om indsamling og organisering og om at være flere. Om natur og sorg og tro.  

I bogens første del undersøges intelligensens grænser i en oversættelse af dokumentarfilmen The Secret Life of Plants til poesi. Hvis planter har intelligens og følelser, hvordan kommer man så i kontakt med dem? Elektriciteten er en form for livskraft der strømmer i dem, og når de påvirkes, stiger den, det kan man måle, eller det kan man med andre ord oversætte til signaler som er forståelige for mennesket. Skriften er i denne forstand oversættende, som et filter eller en klipper. 

Der opstår omkvæd ud af mulige øvelser i bogens anden del. Det er en rituel skrift, men den aflyser ritualets kausalitet, hvilket gør ritualet til en åbning mod omverdenen og mod et hinanden, et kollektiv der vokser frem. 

I den sidste del udvider stemmen sig og taler fra mange positioner, med mange temperamenter, indefra og rundt om et omformeligt fællesskab, men først efter at være defineret i et jeg, der oplever et tab, en sorg, og tænker over denne sorg som et hul, en åbning. De nye fællesskaber prøver at skabe forbindelser mellem kroppe, omgivelser, følelser og landskaber. 

Andreas Eckhardt-Læssøe (f. 1989) er oversætter og kritiker og cand.mag i litteraturvidenskab. I regi af OVO press har han tidligere oversat Kosmisk pessimisme af filosoffen Eugene Thacker. Det skal nok gå er hans debut som digter.
Se komplette oplysninger