Der skydes - men ikke med skarpt

”Et langt liv i dyrenes tjeneste” er den ultrakorte beskrivelse af dyrlæge Erik Eriksens meritter. I den udvidede version viser det sig, at interessen for de vilde dyr blev grundlagt allerede i barndommen, hvor Eriksen trofast fulgte med i radioen, når ZOO’s direktør, Axel Reventlow, tonede frem ”Foran burene”. Undervisningen på Landbohøjskolen efterfulgt af soldatertiden i Lægekorpset og siden tiden som nyuddannet dyrlæge i landpraksis er farverige fortællinger om en længst svunden tid og tilløbet til dyrlægelivet, som for alvor tog fart, da Eriksen i 1959 blev ansat som videnskabelig assistent på Ambulatorisk Klinik, Landbohøjskolen. Uanset om dyrlægen gik stuegang i Zoologisk Have, var i Østen efter vilde dyr, på isbjørne- og moskusokseekspeditioner i Grønland eller meget andet, havde dyrenes behov førsteprioritet. ”Han er Danmarks første dr. Skyd,” skrev medierne med henvisning til Eriksens arbejde med at udvikle skånsomme metoder til bedøvelse af vilde dyr. Eriksens behandling af dyrene, som gjorde ham både efterspurgt og afholdt blandt zoologiske haver og dyreparker, bragte som sidegevinst de mest utrolige historier med sig – heriblandt løvens kejsersnit på Odense Sygehus, aflivningen af Tembo, Zoologisk Haves store afrikanske hanelefant, håndteringen af ulvene til optagelserne af filmen Ulvetid efter Helle Stangerups roman og mange, mange flere.