HansReitzels
Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde
Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Søren Juul, Peter Høilund
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
ISBN: 9788741202341
Højde: 220 mm
Bredde: 140 mm
Antal sider: 180
Udgivelsesdato:
Med bogen Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde giver Peter Høilund og Søren Juul deres bidrag til den stadigt voksende litteratur og forskning om socialt arbejde i Danmark. Gode viljer og etisk bevidst lovgivning slår tilsyneladende ikke igennem i praktisk socialt arbejde. Undren over dette forhold har motiveret forfatternes forskning og således også den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for denne bog. Undersøgelsen bygger på interviews med 25 såkaldt svage klienter og deres krænkelseserfaringer.
Begreberne anerkendelse og dømmekraft bør være, argumenterer forfatterne, helt centrale begreber i det sociale arbejde, når det gælder de svageste klienter. Inspireret af den tyske filosof Axel Honneths tænkning om gensidig menneskelig anerkendelse som forudsætning for udvikling af selvidentitet og selvværd (”opblomstring”), formulerer de anerkendelse som ”førstefilosofi” og konkret normativt ideal for socialt arbejde.
Del 1 præsenterer anerkendelsestanken og giver konkrete eksempler på dårligt stillede borgeres krænkelseserfaringer.
Del 2 introducerer dømmekraftbegrebet og diskuterer barrierne for, at den personlige dømmekraft baseret på anerkendelse og ”fortrolighedskundskab” i højere grad kunne være ledetråd for socialt arbejde.
Del 3 diskuterer muligheder for og forslag til at anerkendelse kan få en større plads i socialt arbejde.
Peter Høilund og Søren Juul er begge lektorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet.
