Skrive- og læsely i Sverige

Mangler du et sted at søge hen med ro til at skrive og læse? Arbejde på din film, dyrke yoga, afholde mindre workshops eller være i naturen? Tag til det eftertragtede Österlen i Sverige og vær i stilheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illstorp er et smukt hus for enden af vejen op mod skoven på økologisk naturgrund i de ”skånske fjelde”. Vildmarksstemning og ro. Alt er vel istandsat med lækre nye og vintage møbler, god varme og bålplads med grill. Illstorp ligger i bakket natur 20 min fra smukke Østersøstrande og 1.5 time fra København.

Om Illstorp

Illstorp består af 3 huse - et nyistandsat hovedhus i bindingsværk, et gæstehus og et atelier.

Den store grund er velholdt og frugttræerne er til fri afbenyttelse. Haven går direkte over i skoven og marker med vandreture i det gamle grevskabs skove og bakker ved Christinehof Slot.

 

Hovedhuset er 125 m2 med tre brændeovne, varmluftpumpe, hems og lærred med projektor til filmvisning. Køkken med brændekomfur, moderne komfur og opvaskemaskine, en stor stue med brændeovn, spisebord med plads til otte personer og sofa. Soveværelse med dobbeltseng. Godt wifi.

 

På hemsen er der arbejdsbord med udsigt over skoven. Her er der mulighed for op til tre sovepladser, da tre balinesiske madrasser, stablet til en seng/briks, kan spredes ud ved siden af hinanden.

 

I gæstehuset, på cirka 20 m2, ved siden af er der en dobbeltseng, arbejdsplads og et badeværelse med vaskemaskine.

 

Atelieret er en bjælkehytte åbent til kip og med panoramaudsigt over en stor natureng. Her findes et stort arbejdsbord og/eller plads til 4-5 yogamåtter. Her er ikke indlagt vand, men strøm og varme.

 

Det praktiske

For nuværende er der 4-7 sovepladser og fire selvstændige skrive/arbejdspladser hvoraf to er større møde/arbejdsborde.

 

Lejeren medtager selv håndklæder, viskestykker og sengelinned (til dyne, pude og lagen (dobbeltlagen eller enkeltlagen til madrasserne, hvis der soves på hemsen). 

 

Der forefindes dyner og hovedpuder til fire personer.

 

Man støvsuger, vasker op, rengør badeværelse og gør det i orden til de næste der kommer. Derudover rengøres huset to gange månedligt af rengøringsfirma.

 

Hvis der mangler brænde, skaffer man det selv, og i det hele taget sørger man for sig selv, og holder stedet fint. Vi affaldssorterer, har kompost, og forsøger at være insekt og fuglevenlige efter vild med vilje-principper. 

 

Der må ikke bruges sko eller ryges indenfor. Det er ikke muligt at leje til fester, events eller familie/turistferie. 

 

 

 

 

 

 

 

Pris

Prisen er 500 DKK pr døgn, minimum syv døgn, inklusiv forbrug. 

 

Hvis opholdet er finansieret af dit arbejde, organisation eller lignende, er prisen svarende til Statens hoteldispositionsbeløb på 1170 DKK inklusiv forbrug pr. døgn pr person. Her er det også muligt at leje ned til 2 døgn. 

 

En reservation er gældende, når lejebeløbet er indbetalt. Ved annullering findes i fællesskab en anden tilsvarende lejeperiode. Lejebeløb refunderes ikke.

 

Om området

Beliggenhed er 112 km øst for København mod den skånske kyst. Nærmeste landsby ligger fem kilometer væk, så det er nødvendigt med bil. Nærmeste indkøb i Önneköp og Brösarp og de mange landbutikker. Alt sammen 5 – 25 km fra huset.

Indkøb og loppemarkeder i en række landsbyer tæt på. Gode restauranter. 

 

Muligheder i området

 

 

Ejere og reservation 

Huset er ejet af antropolog og Seniorforsker Sine Plambech og filminstruktør Janus Metz, der bruger det som arbejdsretreat og til fritid med ønsket om at det også er til gavn for andre fællesskaber, der arbejder kreativt, kunstnerisk, bæredygtigt og/eller med socialt udsatte grupper. 

 

Huset udlejes via Thiemers Magasins website, men al kontakt vedr huset foregår via husets ejere. 

 

Skriv en mail til sine@sineplambech.com med info om tidspunkt og hvad du/I tænker at bruge Illstorp til.