I ly af træerne
I ly af træerne
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Jayne Anne Phillips
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
ISBN: 9788701051422
Højde: 216 mm
Bredde: 140 mm
Antal sider: 306
Udgivelsesdato:
En roman om uskyldstab og et indirekte portræt af den hvide amerikanske middelklasse og dens døtre. Den foregår i West Virginia i 1963 og følger et par halvstore søstre og deres veninder, mens de er på sommerlejr. I god afstand hjemmefra forsøger pigerne at forholde sig til de spegede familieforhold, som de kommer fra: Druk, utroskab, selvmord, sladder og dobbeltmoral. To af de ældste piger begynder i største hemmelighed at flirte - og efterhånden mere end det - med en arbejdsmand, som bevæger sig i lejrens periferi. Ved bogens slutning har de for altid mistet deres uskyld, da de sammen med en større flok piger en scene, der kan minde om noget fra Fluernes herre, stener en anden mand til døde og begraver ham i en hule. Denne mand, gift med lejrens madmor, har bogen igennem været voldelig overfor sin kone, og overfor deres lille dreng Buddy har han ikke alene begået incest, men også psykisk terror. Det er Buddy, der som person træder tydeligst frem i denne roman, som det er svært at få hul på. Længe er der næs ten ingen dialog, men kun beskrivelser af børnenes tanker og indtryk, og det kræver en god læser at holde de forskellige personer adskilt fra hinanden. Forfatteren har tidligere fået oversat en roman og to novellesamlinger til dansk.
Lone Krøgh© IBC