Gå til produktoplysninger
1 af 1

Gyldendal

Dirch Passer

Dirch Passer

En biografi - med forord af Ulf Pilgaard

Normalpris 149,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 149,95 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Ole Sønnichsen

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788702197433

Højde: 232 mm

Bredde: 156 mm

Antal sider: 336

Udgivelsesdato:

I anledning af ny storfilm udkommer ny udgave af den populære Dirch Passer-biografi.

Dirch Hartvig Passer blev født den 18. maj 1926 på Østerbro i København. Hans forældre var hjemmegående mor Ragnhild Fich og skibsfører Vilhelm Passer. Han havde to yngre søstre, Kirsten og Marchen, og han tog realeksamen på Bryggervangens skole. Derefter blev han indmeldt på J. Lauritzens Søfartsskole Kogtved (ved Svendborg) i 1944. Men han ville meget, meget hellere være skuespiller, og derfor gik han på De frederiksbergske teatres Elevskole.

Dirch Passer havde fire længerevarende forhold med: Sigrid Horne-Rasmussen (1949-1958, gift 4. marts 1950), Judy Gringer (1958-1963, ikke gift), Hanne Bjerre (1963-1976, gift 1970) og Bente Askjær (1976-1980, ikke gift). Han fik to børn, Dorte (f. 1951) med SHR og Josefine (f. 1966) med HB. Dirch Passer døde onsdag den 3. september 1980. Han blev med andre ord kun 54 år gammel.

Han var med i mere end 100 film. Han var med i et lige så svimlende antal revyer. Han lavede biografreklamer, han indspillede plader, han optrådte på markeder og dyrskuer landet rundt, og i perioder drak han mindst én flaske whisky om dagen. Det var ikke alt sammen lige godt, dét han lavede. Men det bedste, han lavede, var genialt - og han er på mange måder stadig Danmarks største og mest grænseoverskridende komiker. Han er stadig elsket af de fleste. Også dem, der ikke kan huske ham. Selv børn elsker at se Dirch Passer-film. Og den biografi, som Dirch Passer fortjener, er aldrig blevet skrevet før nu. Alle hans kolleger, venner og familie medvirker i bogen. Alle har åbnet dørene, for alle vil gerne fortælle historien om Dirch.

Se komplette oplysninger