Tiderne Skifter

Dengang med hunden

Dengang med hunden

Normalpris 99,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 99,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.

Detaljer

Forfatter: Pia Juul

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

ISBN: 9788779731165

Højde: 0 mm

Bredde: 0 mm

Antal sider: 0

Udgivelsesdato:

Forskellige personer af skiftende køn, alder og socialklasse forsøger i disse 22 korte historie at fastholde et nu – af og til krampagtigt. En glæde, en svunden tid, noget de har glemt eller mistet, øjeblikket, (livsleden?) Af og til forsøger de at overbevise sig selv om noget, selv om det kan holde hårdt. Her er f.eks. en ung forfatter, en fotohandler, en gravid ung kvinde, en skolelærer, et barn, en minister, en far, en sølvbrud, en gammel dame. . . Ligesom Pia Juuls forrige novellesamling Mit forfærdelige ansigt er denne nye samling underholdende, morsom og knivskarp. Rent ud sagt en fryd at læse.

Tiderne Skifter og Ries forlag præsenterer i samarbejde hardback-bogserien Portal – kvalitetsbøger i ordentlig indpakning og til menneskevenlige priser.

Pressen skrev:

"I Pia Juuls ultrakorte noveller er der ikke et overflødigt ord. Giv bogen til Deres sommervenner." - Johannes Møllehave, Politiken

"Måske er hun i slægt med 90'ernes minimale prosakvinder som Helle Helle, men der er en egen klassicisme over hendes fuldbårne tekster, som sikrer lyrikerens noveller en selvstændig plads på prosaens parnas." - Jyllands-Posten

"Momenter af misforståelse, hukommelsestab, senilitet, tillidsbrud. Frembragt og afdækket i Pia Juuls eminent stiliserede hverdagsprosa. Dengang med hunden er endnu bedre og barskere end forfatterens første samling Mit forfærdelige ansigt. Læs og bliv kvalt i dit eget grin." - Ekstra Bladet * * * * *

"Pia Juul kan noget med slutninger. Hun har en uforlignelig evne til - som i åbningsnovellen "De gales hjem" - at dreje kniven rundt i det sår, historien har kredset om. Et sår, som i digterens toogtyve nye noveller har at gøre med en fortabt lykke og oprindelighed." - Politiken

"Alle, der ikke bemærkede det, da det skete for fire år siden, bør bemærke det nu, hvor det sker igen: Pia Juul udsender noveller i dén højfornemme klasse, der bl.a. tæller Agerhønen af Martin A. Hansen, Villy Sørensens Sære Historier, Klaus Rifbjergs Og andre historier, Peter Seebergs fem sene prosasamlinger, Per Højholts blindgyder og Helle Helles Rester, bøger, der på hver deres måde forandrede novellen som genre på dansk og ændrede vore måder at læse noveller på." - Erik Skyum Nielsen, Information

"Pia Juuls anden novellesamling er en dyb, rig og tankevækkende bedrift i sin beskrivelse af det moderne menneske, der snart beskrives i tragisk opløsning, snart gengives karikeret." - * * * * Nordjyske Stiftstidende

"Der er gået fire år, siden Pia Juul sidst udsendte en novellesamling, men resultatet har været værd at vente på. Det er simpelthen godt." - Berlingske Tidende

Se komplette oplysninger