Den eneste udvej

Tvillinger spejler sig i høj grad i hinanden. Derfor har følelsen af unik samhørighed stor betydning for den enkelte tvilling for at udvikle en positiv og realistisk opfattelse af sig selv. Og blive en ressource, men i tilfældet med tvillingerne Jakob og Frank opstår der en dybtliggende jalousi, som udvikler sig til et alvorligt handikap. Og mere end det. Denne mørke og problematiske side af tvillingers tilværelse skildrer Klaus Scharbau i sin debutroman Den eneste udvej. Frank lider af identitetsforstyrrelse, og med tiden udvikler han en udpræget jeg-identitet i stedet for den vi-identitet, som gennem barndommen har præget forholdet mellem ham og tvillingebroderen Jakob. Frank lever et dobbeltliv, er blottet for empati og formår ikke i sit voksenliv at indgå i nogen form for sociale samspil. Jakob føler sig såret og står uforstående overfor at broderen har trukket sig fra barndommens tætte tilknytning.  Ofte, og især når Jakob får mistanke til, eller konfronteres direkte med Franks lyssky sider, stiller han sig selv spørgsmålet: ”Er jeg en halv Frank?” Bogens fortæller Steen får gennem sit venskab med Jakob indblik i hans og tvillingebroderens langvarige og traumatiske løsrivelsesproces fra ungdommens afhængighedsforhold. Steen forsøger at finde en mening, en forklaring på hvad der er gået galt mellem dem. Den eneste udvej har et krimiplot, som beskriver de vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, for Steen og en række af bogens øvrige personer.