Lower East design / Lower East Press
CAMILLOS FORNEMMELSE FOR SOMMER
CAMILLOS FORNEMMELSE FOR SOMMER
Lystige sommerretter og essays fra Camillos Køkken
Normalpris
300,00 DKK
Normalpris
Udsalgspris
300,00 DKK
Stykpris
pr.
Inklusive skat.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Detaljer
Detaljer
Forfatter: Jørgen Smidstrup
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
ISBN: 9788797010631
Højde: 280 mm
Bredde: 219 mm
Antal sider: 168
Udgivelsesdato:
Den nye kogebog fra Camillos Køkken "Camillos fornemmelse for sommer" er en fejring af sommeren. En påskønnelse af livet og en opfordring til at dele – historier, oplevelser, mad, terrasse, havestole, overskud og glæde.
"Camillos fornemmelse for sommer" tænder for solen, fejer skyerne af himlen, tæmmer vinden, planter farver i haven, sætter blade på træerne og blus på køkkenet. Åbner for sorgløse samtaler, intense øjeblikke, høje grin og munter melankoli.
Bogen er en invitation til at samles om det gode måltid med venner, familie og nogle, du har lyst til at lære at kende. For at fejre samværet og for at tale sammen, om sommerens lette og lyse emner – og også om udfordringer og tidens alvorlige temaer.
168 sider. Mere end 50 opskrifter med alt det gode, sommeren byder på – og en samling essays, der hylder alle sommerens stemninger. Velkommen til masser af grønt, til fisk, til salater, til pasta, pizza og risotto, til brød, kylling, gris og okse, til drinks, snacks, kager og søde sager. God fornøjelse!
Et stort, flot format, soft cover med brede flapper, smukt design, lystige illustrationer og skønne fotografier af alle retterne. Trykt på smukt Munken papir.
Camillos Køkken er et pop-up køkken, der dukker op i København, Berlin, Aalborg, Aarhus, Bogota, Bern, Verona og alle gode steder derimellem. Vi driver også med stor fornøjelse en sommerrestaurant på en nedlagt skole i Tversted, Nordjylland ved Vesterhavet. Vi udgiver kogebøger så ofte, som tiden tillader; "Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken" (2018) og "Spis & Strik" (2020).
