Trine Birch Okkels, Hvordan virusset Coronus gik viralt

Hvordan virusset Coronus gik viralt

Børnebog af Trine Birch Okkels

”Hvordan virusset Coronus gik viralt” er fortællingen om det lille livlige virus, Coronus, der pludselig en dag oplever noget fantastisk. Det bliver begyndelsen på en rejse, han ikke i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig. Det overgår hans største forventninger, og det bliver bedre og bedre. 

Men der sker noget på vejen. Og det er ikke godt...

Vi følger Coronus på en lang rejse. I starten er alt fint, men da han flytter ind hos mennesket Huang, møder han cellen, Cellus – og så ruller lavinen! Coronus bliver klar over, hvad han kan, og han er meget begejstret. Han rejser rundt fra det ene menneske til det næste. Nogle ville måske sige, at han ligefrem fik lidt storhedsvanvid... 

Men hans rejse er ikke god for alle... Menneskene bliver syge og bange, og de finder ud af, at Coronus er skurken. De vil af med ham. 

Om det lykkes, og hvad det ender med, skal ikke afsløres her. Men Coronus kommer ud i nogle farlige situationer, og tingene får en anden drejning, end hvad han havde forestillet sig. 

En fortælling til børn om coronavirus

Højtlæsningsbog om et alvorligt og meget aktuelt emne fortalt fra en anderledes vinkel og i en lys og optimistisk tone. Bogen egner sig godt som udgangspunkt for en snak med barnet om coronapandemien, både med hensyn til, hvordan virus spreder sig, hvor og hvad vi skal passe på, og hvad der sker i kroppen, når virusset rammer os.

Trine Birch Okkels, Hvordan virusset Coronus gik viralt

kr 129,95Pris