Thyge Christian Fønss, Tilbage til Fredensborg
Ikke siden Lauritz Tuxen i 1880erne malede "Fredensborgdage" med Christian IX og dronning Louise omgivet af deres familie, har der været malet et gruppeportræt af den danske kongefamilie. I 150 året for Christian IX's tronbestigelse offentliggøres et nyt portræt dronning Margrehte og hendes familie. Portrættet er udført af Thomas Kluge. I bogen "Tilbage til Fredensborg …" illustreres hele tilblivelsesprocessen fra Kluges idé om at male "hele Danmarks farmor" som en pendant til Tuxens Fredensborgdage med hele Europas svigerforældre. Begge kunstnere har anvendt fotografier som forlæg for deres arbejde og nogle af dem er gengivet i bogen.
Bogen om Kluges og Tuxens kongelige portrætter er suppleret med et kapitel om Glücksborgernes portrætkunst i de sidste 150 år med værker, der ikke før har været offentliggjort.
Som afrunding på bogen bringes en samtale om kongelig portrætkunst, som helt ekstraordinært er kommet i stand mellem Hendes Majestæt Dronningen, Thomas Kluge og Thyge Christian Fønss. Det er første gang i europæisk kunsthistorie, at model, kunstner og ekspert mødes for at udveksle meninger om og erfaringer med kongeligt portrætmaleri.

Helbindsbog rigt illustreret, 192 sider.

Thyge Christian Fønss, Tilbage til Fredensborg

kr268.00Pris