Søren Kierkegaard, Jens Staubrand, KIERKEGAARD Gentagelsen-Gentagelsen, ved Jens
I Gentagelsen-Gentagelsen møder vi Kierkegaard-dæknavnet Constantin Constantius og Kierkegaard-dæknavnet Det unge Menneske. I bogens første del – der har undertitlen: ’et forsøg i den eksperimenterende psykologi’ – undersøger Constantin Constantius om en gentagelse er mulig og hvilken betydning den har. Det gør han ved at rejse til Berlin, hvor han før har været. Skuffet vender han tilbage til Danmark. Nogen gentagelse af en tidligere rejse til Berlin var der ikke tale om. I første del møder vi tillige Det unge Menneske som Constantin Constantius forsøger sig som vejleder for i hans forhold til en ung pige. Men succes som vejleder for Det unge Menneske har han ikke. For da han foreslår Det unge Menneske, at han skal foregive at have en affære kørende med en ung smuk sypige, afskærer Det unge Menneske kontakten til Constantin Constantius. I bogens anden del genoptager Det unge Menneske imidlertid igen kontakten til Constantin Constantius. Det sker i form af en række breve til ham, hvor Det unge Menneske skriver om hans læsning af Jobs Bog, der handler om lidelse, prøvelse og forløsning.

Jens Staubrand, forfatter og filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.  

Søren Kierkegaard, Jens Staubrand, KIERKEGAARD Gentagelsen-Gentagelsen, ved Jens

kr 250,00Pris