Mary Shelley, Frankenstein

I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da den åbner sine døde øjne, flygter han i rædsel. Det forladte væsen vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre.

"Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.

Historien er evigt aktuel, særligt i disse år, hvor robotter og kunstig intelligens i stadig højere grad indtager (og overtager) vores hverdag.

Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er bedst kendt for sin roman "Frankenstein" og sit ægteskab med den store romantiske digter Percy Bysshe Shelley, som hun stak af med som 16-årig og levede sammen med frem til hans tragiske død i 1822. Mary Shelley var kun 20 år, da Frankenstein udkom anonymt, og mange antog, at det var hendes mand, der var den egentlige forfatter. Mary Shelley fortsatte med at skrive gennem hele sit liv, men levede hovedsageligt af at udgive sin mands efterladte værker.

Oversat af Jannick Storm og til denne udgave let redigeret af forlaget.

Mary Shelley, Frankenstein

kr 249,95Pris