KIERKEGAARD - I vinen er sandhed

I vinen er sandhed eller In vino veritas er, sammen med Platons Symposion og Xenofons Symposion, en af verdenslitteraturens perler i den genre. I vinen er sandhed er en fortælling om en festmiddag om sommeren for fem mænd, hvor der spises og drikkes og holdes taler om kvinden. De fem mænd er de litterære Søren Kierkegaard-figurer: Johannes Forføreren og Victor Eremita fra Enten-Eller (1843), Constantin Constantius og Det Unge Menneske fra Gentagelsen (1843), samt Modehandleren. Filosoffen Jens Staubrand har skrevet en indledning til I vinen er sandhed, der er gennemredigeret og meget nænsomt ændret til nudansk. Jens Staubrand, filosof, har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart. Endvidere har han udover I vinen er sandhed, udgivet værkerne Hør, hør, hør Mozarts Don Juan og Johannes Forførerens Dagbog.

’Den lille fortælling … om 5 af Kierkegaards litterære figurer som holder en festmiddag med rigtig meget god vin, hvorefter de hver holder en tale om kvinden … hører til vores klassiske hovedværker, og filosoffen Jens Staubrand har skrevet en introduktion og nænsomt redigeret teksten til nudansk’ Lektør Bent Birk Kristensen, Materialevurderingen.

KIERKEGAARD - I vinen er sandhed

kr 169,00Pris