Kathrine Assels, Mester Ester
Vinder af Kulturministeriets Børne- og ungdomspris

Mester Ester er en skæg og uforudsigelig lille historie om en pige, der passer rigtig dårligt ind i de voksnes sørgelige verden. Hun er sin egen, også når hun prøver at være sin mors. Og hvis hun nogensinde selv bliver voksen, bliver det helt sikkert på en unik, Ester-agtig måde” Weekendavisen  

”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet. Det kunne have været en trist historie. Nu bliver det en energisk historie med plads til både tristesse og viljestyrke” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken 


Ester er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...

Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der med Månen er en højttaler (2017, nomineret til Kulturministeriets B/U-pris) viste et særligt gehør for opvakte, udsatte børn.

Kathrine Assels, Mester Ester

kr 228,00Pris