Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh, Ensiana i myretuen
Ensiana i Myretuen er målrettet børn på 3-4 år. Da Ensiana opdager at hun er adskilt fra de andre larver, lader hun sig dumpe ned fra sin blomst i sin søgen efter hvor hun hører til. En myre kommer forbi – mon myren vil hjælpe hende? Historien bygger på Ensianblåfuglens livscyklus. Det er en virkelig sommerfugl, som lever i og af Ensianblomsten. Ensianblåfuglens larve lader sig fodre og passe af myrerne, som bliver narret fordi larven lugter som myrelarverne. Når sommerfuglen kommer ud af puppen, opdager myrerne bedrageriet, og der bliver en værre ballade i myretuen. Fagbogstillægget præsenterer en række kendte insekter, som man ofte finder på legepladsen, og beskriver deres livscyklus og forvandling. Bogen fokuserer på den gode historie, kombineret med læring om sprog og natur. Ensiana i myretuen er udgivet digitalt i 2017 som led i et pædagogisk udgivelsesprojekt om bøger om natur målrettet vuggestue og børnehave. Judith Annette Sølvkjær er uddannet biolog og arbejder som naturvejleder. Trine Kjær Krogh er uddannet cand. mag i dansk og arbejder som underviser i børns sprogtilegnelse.

Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh, Ensiana i myretuen

kr249.00Pris
  • Yderligere info

    Forfattere: Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh
    Forlag: Sprogin
    ISBN: 9788797235515
    Udgivelsesdato: 25-02-2021
    Sprog: Dansk
    Vægt: 406g