Jonas Okholm Jensen, Forsøg på en top 25 over øl
Efter utallige opfordringer præsenterer digter, målmand og ølconnaisseur Jonas Okholm Jensen den lyriske hitliste Forsøg på en top 25 over øl, bestående af de 25 bedste øl, som han gladeligt er rendt panden imod på sin Øldysseé gennem livet. Forsøg på en top 25 over øler, udover at være en personlig velovervejet og rangeret oversigt, en skummende dannelsesrejse fyldt eksistentielle funderinger og spørgsmål til tilværelsens luner. Rejsen starter med en kasse heftige Bjørnebryg og ender med en Carlsberg på Storebæltsbroen, hvor tankerne kredser om den tragiske togulykke på selv samme bro: ”En øl til broen. Derfor det bider så varselsagtigt. Det er for absurd, at det var et øltog med tomme flasker, der var med i ulykken.” 

Præsenteret for både velbevandrede ølsmagere og amatørøldrikkere fremstår Forsøg på en top 25 over øli et poetisk og til tider klart sprog, af landets måske mest ledende skikkelse inden forøludforskning, som når en bustur gennem Brennerpasset med Fine Festival-øl lyder: ”Ved ikke hvad man skulle have gjort i den bus til Italien med ligalandsholdet, hvis ikke det var for den udslagsgivende kasse FF’ere. Nej, der var stillingen angst 0 - ånd 100. Turneringen var allerede vundet. Der var ikke mere at komme efter”. 

Jonas Okholm Jensen (f. 1980) debuterede i 2016 med prosasamlingen Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet.Digtsamlingen var blandt andet nomineret til Bukdahls bet - Den smalle litteraturpris og er nu kommet i to oplag. Okholm Jensenopfulgte i 2018 med Jeg håber og tror at Twin Peaks vil samle os igen, der uden tvivl er en af de mest dybdegående undersøgelser af David Lynchs Twin Peaks, der foreligger på dansk. Okholm Jensen har de seneste år skabt sig selv et populært navn til oplæsningsarrangementer landet over og agerer derudover forsanger i bands som Spost og Easy Rider, der har et utal af koncerter og pladeudgivelser bag sig. 

Jonas Okholm Jensen, Forsøg på en top 25 over øl

kr 120,00Pris