Forfatteren til bogen bag TV-serien THE UNDOING er tilbage med en ny suveræn psykologisk spændingsroman. 

En forfatter skriver årtiets bestseller. Der er bare et problem. Han har ikke selv fundet på historien, men stjålet den. Og snart får han et nyt problem: Nogen kender sandheden – og er parat til at slå ihjel for den.    

Jake Finch Bonner var engang en lovende, ung forfatter. Nu arbejder han som underviser på et skrivekursus på et middelmådigt universitet og har ikke udgivet noget i mange år. Da hans mest arrogante elev, Evan Parker, annoncerer, at han har fået verdens mest geniale idé, er Jake klar til at affærdige pralerierne … lige indtil han hører om plottet. Evans roman står til at blive en kæmpe succes – den udkommer bare aldrig. Da Jake opdager, at hans tidligere elev er død, stjæler han fortællingen, og i løbet af et par år er han både rig, berømt og læst over hele verden. Men en dag modtager han en mail fra en anonym afsender: Du er en tyv, står der.
Mens den anonyme stalker rykker tættere og tættere på, begynder Jake at efterforske sin tidligere studerende, hvis historie viser sig at være fuld af mystiske huller. Hvem var Evan Parker, og hvordan fik han sin geniale idé? Hvad er den ægte historie bag plottet? Og hvem kender den ellers?  

Jean Hanff Korelitz, Et godt plot

kr 299,95Pris