, Jørgensens Ungdomsromaner
Jørgensens ungdomsromaner skal læses langsomt – teksten er malerier – og deri ligger rusen: At se de malerier, som forfatteren har skabt. Disse forevigelser af et menneskes sansninger i partikler af rum og tid. Teksterne er på den måde også et vidnesbyrd om det tabte – eller det i hvert fald overståede.

Hos Johannes Jørgensen handler det om kunsten – selvfølgelig – og heri kunstnerens tilblivelse, kunstnerens vækst og herefter den voksende vilje til hele tiden at forfine kunsten.

Jørgensens ungdomsromaner er en samling af Jørgensens værker, heriblandt: En fremmed (1890), Sommer (1892), Livets træ (1893) og Hjemvee (1894). Derudover er der teksterne Paradiset, Trædemøllen, Charles Baudelaire og Edgar Poe. Hans Otto Jørgensen har skrevet efterord til bogen.

”Johannes Jørgensen var et geni… Han kom fra Svendborg til København som 16-årig for at blive student, men opgav studierne i 1888 og havde på et øjeblik, frem til han konverterede til katolicismen i 1896, skrevet fem små romaner 1888-1894, udgivet tidsskriftet Taarnet, introduceret og oversat bl.a. Baudelaire og Edgar Allan Poe og været på kant med Georg Brandes og J. P. Jacobsen og al deres realisme.”
 - Hans Otto Jørgensen

, Jørgensens Ungdomsromaner

kr300.00Pris