Event: Forfattersamtale med Rune Lykkeberg

Dato: 9. februar 2022 kl. 17.00 - 18.00

 

Kom til forfattersamtale med Rune Lykkeberg om 'Samtaler om Shakespeare'. Bogen er udkommet på Informations Forlag.

 

"Vi er tragiske væsner i den forstand, at vi lever i konflikter, som ikke kan ophæves, og fordi selv vores mest oplyste og civiliserede handlinger har uoverskuelige og potentielt ødelæggende konsekvenser. Det forstår man bedre, hvis man også anskuer vores liv og samfund gennem tragedien.” Sådan skriver Rune Lykkeberg i forordet til bogen.

 

I 'Samtaler om Shakespeare' udfolder Rune Lykkeberg i dialog med ti Shakespeare-eksperter, -entusiaster og -praktikere den store dramatikers værk, hans greb om det enkelte menneskes konflikter og fællesskabets mekanismer. Centralt står spørgsmålet: Hvad kan vi med Shakespeare lære om politik som skuespil og teaterkunst som et rum, hvor vi udvider vores forståelse af os selv og hinanden?

 

I et længere efterskrift reflekterer Lykkeberg over menneskets almagt og afmagt i en tid med klimakrise, finanskrise og autoritære lederes popularitet. Som han skriver: ”Man må forstå teatret, hvis man vil forstå magten. Og Shakespeares dramatik er det bedste teater om magten, vi har.”

 

Billetten koster 40 kr. og inkluderer en kop kaffe, te eller en sodavand.

Event: Forfattersamtale med Rune Lykkeberg

kr 40,00Pris