Skøn livsbekræftende feelgood-roman fra svenske Caroline Säfstrand, forfatteren til Villa Havbrise.  

Rolige drømme bliver til vilde drømme, når fire menneskers stier krydses ved en skånsk vingård.  

Erica forlader sin mand, lejligheden i Stockholm og jobbet som revisor. Hun ved ikke, hvor hun skal hen, hun ved bare, at hun skal væk. 

I den lille fiskerby Arild, små 600 kilometer mod syd, hamrer den unge mand Marcus et skilt i jorden: 'Værelser til leje!' Et sidste desperat forsøg på at forsøge at få økonomi i den vingård, som hans bedstefar har overladt ham.  

Samtidig sidder Lilian alene i lejligheden i Helsingborg og ser på livet, der går forbi uden for hendes vindue. Hvad hun ikke har nogen idé om er, at en ung kvinde i Stockholm lige har forladt sit hjem, og at det sætter ting i bevægelse, der vil ændre livet for Lilian og flere andre.  

Caroline Säfstrand er forfatter til en række romaner. Hendes romaner kan betegnes som feelgood med kant, og de kredser tit om familiehemmeligheder, svære relationer og venskabets helende kraft. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Vingården for vilde drømme er den tredje af hendes romaner, der udkommer på dansk.

Caroline Säfstrand, Vingården for vilde drømme

kr 249,95Pris