Ordrupgaards uovertrufne samling af fransk impressionisme blev skabt på rekordtid under første verdenskrig af forsikringsdirektør Wilhelm Hansen og hans kone Henny. Samlingen skulle dengang bo i familiens eget, nyopførte hjem, Ordrupgaard, beliggende i det grønne område tæt på Dyrehaven nord for København. Samlingens oprindelige hjem var tegnet af arkitekten Gotfred Tvede. Dens nye rammer, Himmelhaven, er skabt af den verdenskendte, norske tegnestue Snøhetta. 

Samlingen blev Danmarks første fremvisning af modernistisk, fransk kunst. En samling, der rummer det 19. århundredes avantgardekunstnere, dem der gik forrest i fornyelsen af en kunst, der sad fast i datidens akademismer. Kunstnere, der gjorde oprør og ville frigøre sig fra konventionernes lænker. Tolv af hver, var Hansens ambition. Romantikeren Eugène Delacroix, landskabskunsten med Barbizon-skolens kunstnere omkring Théodore Rousseau, realismens giganter med Honoré Daumier og Gustave Courbet, impressionismens oprørere med Édouard Manet, Edgar Degas, Berthe Morisot, Eva Gonzalès, Pierre-Auguste Renoir, Camille Pissarro, Alfred Sisley, Claude Monet og Paul Cézanne for ikke at tale om Paul Gauguins opbrud fra det hele med sit farvestærke, fladedyrkende maleri – fra Bretagne, Arles og Sydhavsøerne. 

Anne-Birgitte Fonsmark, Fransk kunst på Ordrupgaard

kr249.95Pris
  • Yderligere info

    Forfattere: Anne-Birgitte Fonsmark
    Forlag: Strandberg Publishing
    ISBN: 9788793604452
    Udgivelsesdato: 28-05-2021
    Sprog: Dansk
    Sideantal: 192
    Vægt: 0g