Alex Frank Larsen, Medicinmanden
Som dreng splittede han  kalvehoveder. Som ung læge og forsker blev han  andelshaver i en skelsættende Nobelpris, og som ustyrlig opfinder og æresdoktor  foldede han sig ud som en af de største og mest originale iværksættere i dansk  universitets- og erhvervsliv. Hans navn er Niels Harboe. Som præstesøn i en urgammel slægt af  bryggere og andet godtfolk blev han pioner i en avanceret  helseindustri, der skabte leverum for syge og jobs for flygtninge og  handicappede.   Niels Harboes livsværk hjælper i dag  millioner af mennesker   til en hurtig og præcis diagnose, så  de i tide kan behandles for kræft og andre livstruende sygdomme. Selv var han  formand for fire danske verdensfirmaer og blev en nøjsom og gavmild  mangemillionær. Dronningen hyldede inspiratoren  Harboe som et stort knudret egetræ, der lader lyset slippe gennem kronen til en  frodig underskov.   Journalist og forfatter Alex Frank  Larsen tegner i denne bog et nuanceret og fascinerende portræt  af et usædvanligt menneske  - forsker, humanist og købmand i én  og samme person.

Alex Frank Larsen, Medicinmanden

kr299.95Pris
  • Yderligere info

    Forfattere: Alex Frank Larsen
    Forlag: Forlaget Vandkunsten
    ISBN: 9788776953027
    Udgivelsesdato: 07-08-2014
    Sprog: Dansk
    Vægt: 908g