Akwaeke Emezi, Ferskvand
Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut. 

En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.

Jeg har levet mange liv indeni denne krop.
Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.
Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.

Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er en ọgbanje. Det vil sige en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning det er at pine menneskemoren ved at dø uventet, blot for at vende tilbage i det næste barn og gøre det hele igen. 

Fra det øjeblik hun kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Og mens igbo-guderne behandler deres menneskelige legetøj med både ømhed og ondskab, men mere end noget andet med majestætisk ligegyldighed, manifesterer Ada langsomt, men sikkert, at hun uigenkaldeligt er en sammensmeltning af sine mange og divergerende udgaver af selvet. 

"Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, The Wall Street Journal

"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, The New York Times

"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times

" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, The White Review

"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, The Fantasy Hive

Akwaeke Emezi, Ferskvand

kr200.00Pris