Achille Joseph Mbembe, Nekropolitik og Afkolonisering af universitetet
“At leve under senmoderne besættelse er at erfare et permanent  vilkår af “at være i smerte”: befæstede strukturer, militærposter og  vejspærringer, børn gjort blinde af gummikugler, forældre der udskammes  og tæves foran deres egne familier, soldater der urinerer op ad hegn og  skyder på tagtoppenes vandtanke for sjov, konfiskerer dokumenter eller  læsser affald af i midten af beboelseskvarterer, [...] brækkede knogler,  skyderier og dødsfald.”Dette essay er et uomgængeligt bidrag  til det 21. århundredes politiske filosofi. Med suverænitetsbegrebet  som ledetråd behandler den camerounske filosof, politiske teoretiker og  offentlige intellektuelle Achille Mbembe temaer som moderne  dødspolitik, senmoderne kolonial besættelse og selvmordsbomberens figur.  Gennem en sammentænkning af det koloniale arkiv og den vestlige  filosofis kanon repræsenteret ved Hegel og Bataille spørger han ind til  hvordan livet, døden og menneskekroppen indskrives i magtens orden i  dag. Kolonien bliver derfor paradigmet for hvad der i dag viser sig som  det fortrængtes genkomst. 'Hvis vi forestiller os politik som en form  for krig”, skriver Mbembe, 'må vi altså spørge: hvilken plads gives  livet, døden og menneskekroppen (i særdeleshed den sårede eller slagne  krop)? Hvordan indskrives de i magtens orden?” Besættelsen af Palæstina,  militariseringen af hverdagslivet og ressourceudvindingsøkonomierne  Denne første oversættelse af Mbembe til dansk indeholder også et  essay om afkolonisering af uddannelsesinstitutionerne som konkret,  praktisk og programmatisk proces. Dette sker simultant med Mbembes  projekt om en diskurs om Afrika fra Afrika – et kontinent  der selv inden for megen postkolonial teori, aldrig har haft sin egen  stemme. Denne tekst blev første gang præsenteret ved FRONTlæser på  Københavns Hovedbibliotek, den 21. november 2018.Oversat og med efterord af Gustav Johannes Hoder

Achille Joseph Mbembe, Nekropolitik og Afkolonisering af universitetet

kr140.00Pris
  • Yderligere info

    Forfattere: Achille Joseph Mbembe
    Forlag: Forlaget Aleatorik
    ISBN: 9788797054918
    Udgivelsesdato: 25-05-2019
    Sprog: Dansk
    Sideantal: 144
    Vægt: 120g