Profil Arrangementer Thiemer anbefaler Lokkemad Info
10/11 kl.19 - Troels Kjær besøger Thiemers


Torsdag d. 10/11 kl. 19.00 kommer Troels Kjær forbi og læser op af sin nye bog:
SEKS SINGLER

Det er en humoristisk "road-movie" om Færøske Jelva der rejser til og gennem Danmark, med sin forsvundne popsangerfars singleplader i tasken.
I det selvtilstrækkelige og forfængelige kongerige møder hun fem andre skøre singleeksistenser, der alle kæmper for en bedre tilværelse.
En fanden-i-voldsk fortælling med swung og nerve, humor og drama, skriver forlagsredaktør Flemming Poulsen.

En bragende god historie, man kan glæde sig over og blive i godt humør af på en grå efterårsdag, skrevet af Troels Kjær, der debuterede på Borgen med familieromanen "Øen og stjernen", og senest udgav novellesamlingen "Hjemløse elskere".
Han har taget Den danske filmskoles manuskriptkursus, debuterede som lyriker i TV-avisens "Mellem linjerne" i 1995, har vundet Vesterbro Kulturuges novellekonkurrence og publiceret noveller i forskellige blade.

Bogen udkommer samme dag og for at fejre det servere vi et glas vin sammen med underholdningen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Adressen er som altid:
Thiemers Magasin
Tullinsgade 5
1618 kbh V
www.thiemersmagasin.dk


Tilbage til 'Arrangementer'